Uden Ord - Anna David, David Anna

Jeg

Er uden ord

Jeg husker din barnelatter

Og glæden i dine øjne

Du var et glad barn

Og sammen med dig

Var jeg tryg og følte kærlighed

Vi havde hver vores halve hjerte

Som udtryk for vores evige venskab

Hvem havde troet du sku' opleve den smerte

Ikke mig, ikke mig

Når jeg ser tilbage ka' jeg godt se

At glæden i dine øjn ændrede sig

Til den hmmelighed der var

Så stor, så stor at

Jeg

Er uden ord

Din barndom blev taget fra dig

Jeg

Er Uden ord

Din barndom blev taget fra dig

Jeg fortryder

At jeg ik' fik spurgt dig dengang

Om der var noget galt med dig

Du blev stille

Fra den ene dag til den anden

Var du ik' længere det lille glade barn

Vi havde hver vores halve hjerte

Som udtryk for vores evige venskab

Hvem havde troet du sku' opleve den smerte

Ikke mig, ikke mig

Når jeg ser tilbage ka' jeg godt se

At glæden i dine øjne ændrede sig

Til den hemmelighed der var

Så stor, så stor at

Jeg

Er uden ord

Din barndom blev taget fra dig

Jeg

Er Uden ord

Din barndom blev taget fra dig

Jeg ser for mig hvordan du grinte, løb og faldt

Du vendte dig om og sang: ‘Jeg helt okay, det var bare sjovt'

Med ét blev du gjort ondt

Fik rystet din barnesjæl

Jeg ville ønske at jeg havde vidst det dengang

Jeg

Er uden ord

Din barndom blev taget fra dig

Jeg

Er Uden ord

Din barndom blev taget fra dig

l

Is sprakeloos

Ik herinner me je kinderachtige lach

En de vreugde in je ogen

Je was een gelukkig kind

En met jou

Was ik veilig en voelde ik liefde?

We hadden elk de helft van ons hart

Als uiting van onze eeuwige vriendschap

Wie had gedacht dat je die pijn zou ervaren

Ik niet, ik niet

Als ik terugkijk, kan ik zien

Dat de vreugde in je ogen veranderde

Naar het geheim dat was

Zo groot, zo groot dat

l

Is sprakeloos

Je jeugd is je afgenomen

l

Is zonder woorden

Je jeugd is je afgenomen

ik heb spijt

Dat ik je toen niet heb mogen vragen

Als er iets mis met je was

Je werd stil

Van de ene op de andere dag

Was je niet langer het gelukkige kleine kind?

We hadden elk de helft van ons hart

Als uiting van onze eeuwige vriendschap

Wie had gedacht dat je die pijn zou ervaren

Ik niet, ik niet

Als ik terugkijk, kan ik zien

Dat de vreugde in je ogen veranderde

Naar het geheim dat was

Zo groot, zo groot dat

l

Is sprakeloos

Je jeugd is je afgenomen

l

Is zonder woorden

Je jeugd is je afgenomen

Ik stel me voor hoe je lachte, rende en viel

Je draaide je om en zong: 'Het gaat goed, het was gewoon leuk'

Met een was je gewond

Laat je kinderlijke ziel door elkaar schudden

Ik wou dat ik het toen geweten had

l

Is sprakeloos

Je jeugd is je afgenomen

l

Is zonder woorden

Je jeugd is je afgenomen