Når Børnene Dør - Undergang

Uskyldige unge kroppe lagt på række

Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie

Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse

Unge sprøde knogler der knaser som løv

Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind

Blind tiltro var deres første fejl

Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig

Når børnene dør

Dernæst slæbt ned i min rædselskælder

Lænket til væggene, hængende i fødderne

Når børnene dør

Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud

Så tarmene vælter ud

Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester

Skåret op fra hul til hul

Tarmene vælter ud

Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester

Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet

Evigt voksende maltrakterende perversitet

Onschuldige jonge lichamen opgesteld

Elk lijk heeft een horrorverhaal

Uur na uur van bloed, kwelling en vernedering

Jonge broze botten die kraken als bladeren

Onder mijn voeten als ik op het borstbeen stap

Blind vertrouwen was hun eerste fout

Ik sneed mijn tong uit om hun geschreeuw te vermijden

Als de kinderen sterven

Vervolgens naar beneden gesleept in mijn horrorkelder

Geketend aan de muren, hangend aan de voeten

Als de kinderen sterven

Het scherpe mes snijdt in de tere jonge huid

Dus de darmen rollen eruit

Besmeurd met pus en bloed, zijn de enige overblijfselen

Van gaatje tot gaatje gesneden

De darmen rollen uit

En kleed de aardse overblijfselen van je verloren ziel

Ik leg het levenloze lichaam op een rij op de grond

Steeds groeiende malbehandelende perversiteit